Tennant Creek

En outback-by med en gammel guldmine

Langs Stuart Highway, mellem Darwin og Alice Springs, ligger Tennant Creek – en vaskeægte outback-by med en gammel guldmine og dybe aboriginske rødder. Byen er porten til Barkly Tableland, der er et af Northern Territorys vigtigste kvæggræsningsområder, hvor outbacken strækker sig så langt øjet rækker. I den gamle guldmineby kan du dykke ned i områdets aboriginske kultur, opleve resterne af en guldfeberæra og tage på opdagelse til nogle af outbackens mest spektakulære naturfænomener, Devels Marbles.

Tennant Creek er et oplagt stop på dit roadtrip gennem Northern Territory. Fra byen kan du fortsætte de 1.000 kilometer nordpå mod Darwin eller 500 kilometer sydpå mod Alice Springs.

Tips til oplevelser i Tennant Creek

  • Nyinkka Nyunyu Art and Culture Centre: Besøg det lokale kulturcenter og lær om Warumungu-folkets historie, livsstil og kunst. Det giver en god forståelse for forbindelsen mellem de oprindelige folk og landet, de har levet af i tusinder af år.
     
  • Battery Hill Mining Centre: Dyk ned i Tennant Creeks minedriftshistorie på en spændende guidet rundtur i en gammel guldmine. Museet giver dig et spændende indblik i livet under den australske guldfeber.
     
  • Tennant Creek Telegraph Station: Et historisk vartegn fra 1872, hvor du kan lære om Overland Telegraph Line, der forbandt Australien med omverdenen.
     
  • Lake Mary Ann: Der venter dig en uventet oase midt i outbacken, perfekt til en svømmetur, kanotur eller bare en afslappende picnic ved vandet. Her finder du også grillpladser, vandrestier og et legeområde for børn.

Inspiration

Tips til oplevelser i nærheden af Tennant Creek

  • The Pebbles / Kunjarra: Bare 17 kilometer nord for Tennant Creek finder du Kunjarra, også kaldet ‘The Pebbles’. Det er et helligt sted for Warumungu-folket, men du kan udforske området via vandrestierne. Stedet er kun tilgængeligt via en 6 km grusvej.
     
  • Devils Marbles / Karlu Karlu: De kæmpemæssige granitsten, der ser ud til at balancere på hinanden, er et must-see ved solopgang eller solnedgang, hvor de skifter farve fra rødglødende til dyb lilla. Området har stor betydning for Australiens oprindelig folk, aboriginerne. Det ligger cirka 100 kilometer syd for Tennant Creek. 
     
  • Davenport Range National Park: Skal du besøge denne nationalpark, kræver det en firhjulstrækker, men så får du også adgang til mange vandrestier i området og en oplevelse de færreste begiver sig ud på.

Kort

Vis på kort