Eventyr i det sydlige Australien
21 dage Fra 35.080 kr.
Australiens største flod løber bogstaveligt ud i sandet ved søen Alexandrina, ca. 2 timers kørsel syd for Adelaide. Men før den når dertil, udgør den grænsen mellem Victoria og New South Wales, inden den når til South Australias småbyer. Hvis du vil opleve hele Murray-flodens mangfoldighed, kan du leje en bil og tage på kør-selv-ferie via Murray River Trail. Den 2.500 km lange rute bringer dig gennem South Australia, Victoria og New South Wales via flodlandet og små historiske flodbyer, outbacken og op i de australske Alper.
Tidligere var det hjuldampere der fragtede dyr, afgrøder og andre varer via floden. Dette var kun muligt pga. sluser og dæmninger, der blev opført i løbet af 1920’erne og 1930’erne. I dag er det rejsende, der har fået øjnene op for floden og det omfattende fugle- og dyreliv. De fleste oplever floden med en hjuldamper, der er en kopi af de oprindelige. Det er fantastisk at nyde udsigten fra dækket, mens landskabet langsomt glider forbi og det ene flotte motiv afløser det andet, så husk endelig kameraet.
" Tip: Er du på kør-selv-ferie langs Murray River, kan du benytte dig af de små færger, der gratis krydser floden alle døgnets 24 timer. "
- Alan, rejsespecialist i Lyngby