Eventyr i Top End & The Ghan Expedition
13 dage Fra 44.520 kr.
Darwin er et perfekt udgangspunkt til store naturoplevelser i Northern Territory – en af dem er Litchfield National Park. Den er ikke så besøgt som Kakadu National Park og det meste af de 130 kilometer fra Darwin er via asfalterede vej, så det er nemt at komme dertil. I nationalparken venter dig nogle imponerende landskaber med høje klippevægge og dybe kløfter, postkortsmukke vandfald som Florence- og Wangi Falls og ikke mindst skønne klippesøer, hvor du kan tage en svalende dukkert. Et af nationalparkens kendetegn er de mange termitboer, der bliver op til 4 meter høje og ofte står på snorlige rækker. Det rige fugleliv ses overalt i parken, de flyvende hunde giver mange myrekryb mens de små rock wallabies kan charmere enhver.
Få også et indblik i aboriginerkulturen, som en guide kan fortælle om. Oplev flere hellige aboriginermonumenter og fx Wangi Falls, der anses som et helligt sted af aboriginerne – specielt for kvinderne.
Den lille by Batchelor er indgangen til Litchfield National Park. Byen opstod efter opdagelsen af uran, hvilket tiltrak mange minearbejdere til området. I dag er det rejsende fra hele verden, der kommer til byen for at komme på guidede ture i parken og måske en spektakulær flyvning over området fra den lille flyveplads.