Eventyr i Western Australia og cruise i The Kimberley
28 dage Fra 99.394 kr.
Exmouth, der tidligere var en flådebase for den amerikanske flåde, er nu forvandlet til den perfekte base for snorkling og dykning i Ningaloo Marine Park. Byen ligger på North West Cape - en halvø i den nordvestlige del af Western Australia, hvor Ningaloo Reef løber langs den vestlige kant og tiltrækker rejsende fra hele verden. Koralrevet er let tilgængelig fra stranden og strækker sig langs kysten tæt ved Exmouth. Forestil dig at snorkle i Turquoise Bay og Oysters Stacks, hvor du svømmer blandt farvestrålende koraler og fisk, manta rays og nysgerrige skildpadder. Dette er bare to af mange steder, du kan opleve det vildt fascinerende marineliv. Exmouth ligger omkring 1.250 kilometer nord for Perth og bare 150 kilometer nord for Coral Bay i Western Australia.
Exmouth ligger omkring 1.250 kilometer nord for Perth og bare 150 kilometer nord for Coral Bay i Western Australia.
Kun 14 kilometer fra Exmouth, finder du den 300 meter lange Navy Pier, der i dag er et af Australiens absolut bedste kystdyk. Her vrimler det med liv under vandet, og kun gennem et licenseret dykkerfirma kan du opleve dette ekstraordinære dykkersted.
Dit roadtrip til Exmouth er ikke komplet uden at køre ud og udforske de nærliggende naturattraktioner. Cape Range National Park, lidt syd for Exmouth, lokker med dramatiske kløfter, kalkstensklipper og Yardie Creek, hvor du kan sejle i kajak eller gå på bush walking. Her kan du møde noget af Australiens unikke dyreliv, som røde kænguruer, dingoer og emuer. Parken er også et populært sted for campister, der ønsker at vågne op til naturens uforstyrrede skønhed.