Aktiviteter i Victoria

Guidede ture og andre aktiviteter fra luftballon til surf-lektioner

Som et ekstra krydderi til dit roadtrip i Victoria, kan du tilsætte en stribe af aktiviteter og guidede udflugter. Du kan fx start din rejse langs den ikoniske Great Ocean Road, hvor du kan tage en surf-lektion eller to i de charmerende kystbyer og mærke suset, når du erobrer din første bølge. I Grampians National Park, kan du komme på guidede vandreture, hvor dramatiske klipper og brusende vandfald venter på dig.

Dyrelivet venter rundt om hvert hjørne i Victoria – oplev vilde kænguruer og søvnige koalaer i Serendip Sanctuary, Mt. Rothwell Conservation Park, Brisbane Ranges National Park eller You Yangs Regional Park nær Melbourne. I Melbourne kan du også skifte bilen ud med en flodtur og opleve byens skyline og højdepunkter fra vandet. Og hvad med at svæve over Yarra Valley i luftballon, mens morgensolen maler vinmarkerne i gyldne farver og slut af med en herlig morgenbuffet?

Victoria er et overflødigshorn af oplevelser, fra sydkystens vilde bølger til bjergenes ro og frodige natur. Hvert stop på dit roadtrip bringer nye eventyr og minder– er du klar? 

Her har vi samlet nogle eksempler på aktiviteter vi kan arrangere for dig, som en del af dit roadtrip gennem Victoria.

Kort

Vis på kort