Melbourne - På opdagelse blandt koalaer og kænguruer

Oplevelser i bushen med lokal wildlife guide

Hvis I vil opleve det vilde Australien er denne udflugt noget for jer. Koalaer, wallabies, kænguruer, emuer og kakaduer er blot nogle af de vilde dyr, I har mulighed for at se i selskab med en erfaren wildlife guide, der brænder for det lokale dyreliv og naturen.

Fra 1.157 kr.
pr. person inklusiv transport i minibus, lokal wildlifeguide, picnic frokost, Billy Tea og angivne udflugter.

Rejseperiode: 2019 / 2020

Afgange: Dagligt
Undtaget 25. - 26. december  og 1. januar

Varighed: Kl. 9.30, ca. 8 timer

Gruppestørrelse:
Minimum 2 personer og maksimum 10 personer

 

Bestil udflugten hos din rejsespecialist

Få et tilbud

Om udflugten

Heldagsudflugt i bushen for naturelskere

Udflugten er en heldagstur i bushen for naturelskere, hvor et par gode vandresko/støvler, tøj til skiftende vejr, solcreme og vand er et must at medbringe, da I tilbringer dagen på naturens betingelser og i selskab med dyrene. For at få den bedste mulighed for at opleve Australiens vilde dyr afhænger udflugten af, hvor dyrene er, og I besøger derfor Serendip Sanctuary eller Mt. Rothwell Conservation Park, Brisbane Ranges National Park eller You Yangs Regional Park. På turen bliver I ledsaget af en virkelig ildsjæl, som brænder for det lokale dyreliv og naturen, og som formår at give en perfekt indføring i både flora og fauna.

Dagen bliver en blanding af stille køreture og vandreture for at lede efter vilde koalaer, wallabies, kænguruer og fugle i deres naturlige omgivelser. Hjælp guiden med at indsamle vigtig data om dyrene, fjerne Boneseed og gør en forskel for koalaerne. Både koalaer og kænguruer er meget sky dyr, men med lidt held og ekspertise lykkes det som regel at komme ganske tæt på disse fantastiske skabninger. Området, I bevæger jer rundt i, er også hjemsted for andre spændende fugle- og dyrearter, som fx emu, papegøjer, possums, firben, kakaduer og den storsnakkende fugl honningæderen.
 
Inkluderet i turen

  • Transport i minibus
  • Erfaren lokal wildlifeguide
  • Besøg i Serendip Sanctuary, mt Rothwell Conservation Park, Brisbane Ranges National Park eller You Yangs Regional Park alt efter dyrenes bevægelse
  • Picnic-frokost og Billy Tea.

Husk at medbringe

  • Behagelige vandresko
  • tøj til årstiden
  • Kasket/hat
  • Solcreme
  • Vandflaske

Kort

Vis på kort