70 år i rejsebranchen - Fra Harzen til Hollywood
FDM Travel kom med storken til de rejsehungrende danskere 1. juni 1950, og siden da har hver dag været med til at forme det rejsebureau, som vi er i dag. Verden er vores arbejdsplads, og ligesom kloden er i forandring, så udvikler vi os også hele tiden. Vi har rejst vidt omkring, og med den erfaring, som vi har, tilbyder vi dig lige netop den kør-selv-ferie eller rundrejse, som du aldrig vil glemme – Uanset om turen går til Hollywood eller Harzen.
Vi tror på den personlige rådgivning
Vi vil gerne se dig i øjnene. Derfor har vi holdt fast i den nære personlige rådgivning, som har været en del af vores DNA siden vi åbnede. Man taler så godt sammen over en kop kaffe – ofte er det der, de bedste feriedrømme formes. Derfor har vi valgt at åbne butikker i en tid, hvor andre lukker dem. Vi har med andre ord formået både at følge med i den digitale udvikling og holdt fast i vores nærkontakt med dig som kunde.
Vi tror på, at vores viden er grundstenen i vores rejseunivers, og derfor er vores team af oplevelsesjægere hele tiden ude at krydse landegrænser for at finde unikke oplevelser til dig. Og der er sket meget siden 1950, hvor en af vores mest populære rejsemål var kør-selv-ferie til Harzen.
Du kan stadig komme til Harzen med os, men ud over det, så sælger vi også kør-selv-ferier og rundrejser til både USA, Canada, Australien, New Zealand, Asien, Sydafrika og Europa. Og vi er naturligvis med dig hele vejen. Du skal nemlig ikke stå alene, hvis uventede udfordringer opstår undervejs.