Maria Mohr - Vejle

Maria Mohr - rejsespecialist

Jeg er bidt af rejsefeberen, og er altid i gang med at planlægge den næste tur.   
Drømmen om at have hele verden som min arbejdsplads blev opfyldt med rejsebranchen.  Jeg fortrækker vandreture i skøn natur, at opleve de lokales dagligdag i små hyggelige byer og gerne i bil, hvor jeg selv kan bestemme ruten.
 
Rejsefeberen startede med kør-selv ferier ned igennem Europa og er stadig noget jeg ser frem til hvert år. Min kærlighed til Englands kultur fik mig til London for at bo og arbejde i en periode. Jeg kan derfor klart anbefale det sydlige England, hvor man virkelig kan mærke historien og drømme sig tilbage i tiden i de skønne krogede byer.
 
En tur over til USA har også sneget sig ind. Jeg faldt pladask for Oregon og Willametta Valley, hvor et godt glas Chardonnay nydes bedst med udsigten over vinmarkerne.

Dog har Australien en særlig plads hos mig. Down Under kan bare det hele - fra det røde sand, til fantastiske nationalparker og krystal klart vand fyldt med koral rev, der beder om at blive udforsket.

Med det sagt - rejsefeberen er der stadig og den kan nok aldrig kureres.

 

Nogle af mine største oplevelser:

  • Cotswolds i Sydengland, klassisk britisk stemning og skønne byer
     
  • Bo i Douru dalen på Quinta Da Veiga og nyde udsigten over vinmarkerne
     
  • Bridgewalking på Sydney Harbour Bridge
     
  • Snorkle med djævlerokker og skildpadder ved Ningaloo Reef
     
  • Køre fra Melbourne til Adelaide på Great Ocean Road – den flottest køretur!

Hvor arbejder jeg?
FDM Travel Vejle

Kontakt