Bo i en Airstream suite tæt på Zion national park
Oplev Utahs ikoniske røde klippelandskab mens I bor i en klassisk Airstream - der siges at være den mest ikoniske campingvogn. Fra glamping-pladsen er der blot 20 min. kørsel til parkens indgang, hvor den helt store naturscene åbner sig for jer og byder jer velkommen.
At bo i en af disse Airstreams, der her ved Zion findes i 2 kategorier, er noget helt særligt. I er omgivet af naturen, men al ønskelig komfort har I lige ved hånden. Airstream'en, der er 31 fod lang, inkluderer en lys og luftig stue med en sovesofa, et soveværelse med en queensize-seng, et tekøkken med minikøleskab og mikroovn og et badeværelset, der er udstyret med en brusekabine. Endvidere er der aircondition, opvarmning og tv. I en Airstream Suite er der plads til 2 voksne og 2 børn eller 3 voksne.
Udenfor jeres Airstream ligger en lille privat terrasse, som inkluderer en bålplads med grill og spiseplads. Her er det oplagt at sidde og slappe af med et glas vin og nyde aftenen efter en spændende dag, hvor I har udforsket Zion National Parks enestående natur.
Rejseperiode:
Hele året.
Vi anbefaler maj - oktober.
Kategorier:
Airstream Classic Suite og Airstream Premium suite er ens i størrelse og indretning. Kategorierne henviser alene til placeringen på glamping-pladsen.
Godt at vide:
I Club House (hovedhuset) ligger 'The Kitchen', der er åbent fra 07.00 til 22.00 dagligt og tilbyder en række lækre muligheder til alle dagens måltider - alt sammen lavet af lokale kokke og partnere.
Vil I hellere selv lave jeres mad på bålpladsen, er det også en mulighed. I General Store kan I købe en række mad- og drikkevarer (inkl. grillklart kød), snacks, souvenirs og meget mere.
På glamping-pladsen er der en swimmingpool, der er åben fra maj til oktober. Der er døgnbemanding i Club House.
Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister: