Bo i en Airstream suite tæt på Yosemite National Park
Når I skal opleve Yosemite National Parks enestående natur, kan I vælge at bo i en klassisk Airstream - kendt som den mest ikoniske campingvogn. Fra glamping-pladsen er der blot 40 min. kørsel til parkens indgang, hvor den helt store naturscene åbner sig for jer.
Det er noget ganske specielt at bo i en af disse Airstreams, der findes i 3 kategorier. I er omgivet af naturen, men I har al den ønskelige komfort indenfor rækkevidde. I den 31 fods Airstream finder I en lys og luftig stue med en sovesofa, et tekøkken med minikøleskab og mikroovn, et soveværelse med en queensize-seng og et badeværelset, der er udstyret med brusekabine. Endvidere er der opvarmning, aircondition og tv. I en Airstream Suite er der plads til 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.
Udenfor jeres Airstream ligger en lille privat terrasse, som inkluderer en bålplads med grill og spiseplads. Her er det oplagt at sidde og slappe af med et glas vin og nyde aftenens smukke farvespil efter en spændende dag i ét af USA's smukkeste naturområder.
Rejseperiode:
Hele året.
Vi anbefaler maj - oktober.
Kategorier:
Airstream Classic Suite, Airstream Premium suite og Airstream Vista Suite er alle ens i størrelse og indretning. Kategorierne henviser alene til placeringen på glamping-pladsen.
Godt at vide:
I Club House (hovedhuset) ligger 'The Kitchen', der er åbent fra 07.00 til 22.00 dagligt og tilbyder en række lækre muligheder til alle dagens måltider - alt sammen lavet af lokale kokke og partnere.
Vil I hellere selv lave jeres mad på bålpladsen, er det også en mulighed. I General Store kan I købe en række mad- og drikkevarer (inkl. grillklart kød), snacks, souvenirs og meget mere.
På glamping-pladsen er der en swimmingpool, der er åben fra maj til oktober. Der er døgnbemanding i Club House.
Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister: