Alaskas højdepunkter
10 dage Fra 36.565 kr.
Tok er måske lille by målt i antal indbyggere, men den er et knudepunkt for mange rejsende, der typisk starter med et besøg i det imponerende Tok Mainstreet Visitors Center. Her kan du samle masser af informationer om udflugter og seværdigheder i området, og se flotte udstillinger om dyrelivet, guldvaskning og byggeriet af Alaska Highway. I Tok by er er også et lille guldmine-museum samt et om Alaskas dyreliv. Og er du heldig, kommer du måske endda til at opleve det fantastiske nordlys.
Tok er nok mest kendt som "Alaskas slædehundehovedstad", da mange af byens indbyggere er involveret i hunde og hundekørsel. Her kan du se de professionelle hundekørere træne deres imponerende teams og lære om slædehundens afgørende rolle i Alaskas historie. Du kan selv komme på hundeslædeture i sommersæsonen, og overvære sprintløb mellem slutningen af november og marts. Men byens største begivenhed er The Tok Race of Champions Sled Dog Race, et af de ældste- og største i Alaska.
Tok ligger langs Alaska Highway ca. 150 kilometer fra den Canadiske grænse. Der er ca. 325 kilometer til Fairbanks og 500 kilometer til Anchorage.