Russian River - Airstream Suites

Bo i en Airstream i Russian Valley, Sonoma County

I det nordlige Californien ligger Russian Valley i Sonoma, som er kendt for en flot og varieret produktion af Pinot Noir og Chardonnay. Placeringen tæt på Stillehavet og det bakkede landskab giver mikroklimaer, der har stor indflydelse på vinens karakter. I et skovklædt område ligger glamping-pladsen, hvor I kan bo i en klassisk Airstream, der siges at være den mest ikoniske campingvogn. Glæd jer til at opleve Sonomas vidunderlige vinområde, hvor I kan besøge vingårde og smage på safterne fra de ædle druer.

I bor i en Airstream, hvilket er noget helt specielt. Airstreamer findes i 2 forskellige kategorier. Samtidig med I er omgivet af naturen, har I al den ønskelige komfort indenfor rækkevidde. I den 31 fods Airstream finder I et tekøkken med minikøleskab og mikroovn, et soveværelse med en queensize-seng, en lys og luftig stue med en sovesofa og et badeværelset, der er udstyret med brusekabine. Endvidere er der opvarmning, aircondition og tv. I en Airstream Suite er der plads til 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.

Udenfor jeres Airstream ligger en lille privat terrasse, som inkluderer en bålplads med grill og spiseplads. Det er oplagt at sidde her om aftenen og slappe af med et glas vin fra en af de lokale vinbønder, mens solen stille og roligt forsvinder bag trætoppene på glamping-pladsen.

Rejseperiode: 
Hele året.
Vi anbefaler maj - oktober.

Kategorier: 
Airstream Classic Suite og Airstream Premium Suite er ens i størrelse og indretning. Kategorierne henviser alene til placeringen på glamping-pladsen.

Godt at vide:
I Club House (hovedhuset) ligger 'The Kitchen', der er åbent fra 07.00 til 22.00 dagligt og tilbyder en række lækre muligheder til alle dagens måltider - alt sammen lavet af lokale kokke og partnere.

Vil I hellere selv lave jeres mad på bålpladsen, er det også en mulighed. I General Store kan I købe en række mad- og drikkevarer (inkl. grillklart kød), snacks, souvenirs og meget mere.

Der er døgnbemanding i Club House.

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

få et tilbud

Vis på kort

inspiration

Smagen af Californien og det vestlige USA