Key West: Guidet cykeltur med Key Lime Pie
Fra 391 kr.
For at komme til Key West skal du køre ind i The Keys-området via en af USAs mest imponerende strækninger, Overseas Highway. Det er en fantastisk køretur fra Florida City til Key West på ca. 200 km, hvor du krydser hele 42 broer. Den længste er den 11 km lange, Seven Mile Bridge. I "Licens to Kill" fra 1989 med Timothy Dalton som James Bond, kører han sammen med Felix (CIA agent) på Seven Mile Bridge. Giv dig tid til køreturen - der er masser at se på.
På rejse til Key West bliver du mødt af caribisk stemning og smukke solnedgange. Afslappet atmosfære og lokal folklore. Key West er lidt af en drømmedestination for de fleste. Reelt ligger Key West i Caribien, men du er dog stadig i Florida, selvom der er 250 kilometer til Miami. Med næsten to millioner turister om året er Key West efterhånden noget overrendt, og det lokale særpræg er blevet skubbet i baggrunden. Men forlader du hovedstrøget Duval Street og søger ned i nogle af sidegaderne, kan du stadig finde frem til det oprindelige Key West.