Cowboykultur i Texas
13 dage Fra 21.080 kr.
Vil du opleve det bedste af ørkenlandskabet i Big Bend Ranch State Park tæt på den Mexicanske grænse? Vi kan på det varmeste anbefale, at du stopper i den lille by Lajitas og udskifter lejebilen med en hest. Du kan komme på rideture med guide, der spænder lige fra 2 timer for begyndere og øvede, halvdagsture inkl. Western Style frokost til de mere udfordrende ture på flere dage med overnatning i det fri. Det kan meget vel gå hen og blive den største oplevelse på din kør-selv-ferie gennem Texas.
Guiderne er erfarne og ved alt om den enorme vildmark, de vilde dyr og ikke mindst historier fra pionerens tid. De tilbereder frokosten på ægte cowboymanér under den åben himmel og sørger i det hele taget for, at du får en oplevelse for livet – fordi de brænder for det.
" Tip: Du kan også komme på rideture fra Big Bend Stables, ved foden af Big Bend National Park. "
- Alan, rejsespecialist i Lyngby