Oregon Trail

Emigranternes vej til et bedre liv i Nordvest

Vejen mod vestens muligheder begyndte i al hemmelighed i 1803, da den amerikanske regeringsplan var at åbne Oregon-landet for håbefulde nybyggere. Da området på det tidspunkt tilhørte briterne, håbede man at mange amerikanske bosættere ville gøre krav på regionen for USA. Regeringen finansierede i det skjulte Lewis og Clarks ekspedition, der skulle bane vejen for bosætterne. Ruten, der blev anlagt, var dog for farlig for familier, der rejste med vogn, så en lettere rute skulle findes.

I 1810 lykkes det for Robert Stuart at gennemføre den 3.200 km lange rute, der går gennem nutidens syv stater Missouri, Kansas, Nebraska, Wyoming, Idaho, Oregon og Washington. Robert Stuart rejste fra Fort Astoria til St. Louise i Michigan, der blev kendt som Oregon Trail. Rejsen tog 10 måneder, men var betydelig nemmere end Lewis og Clarks vej.

Emigrationen eksploderede i 1840-60érne

Fra 1840-1860érne eksploderede emigrationen mod lykken i Nordvest. Flere hundredtusinder af bønder, minearbejdere, missionerer og virksomhedsejere og familier benyttede Oregon Trail. Det blev muliggjort af pelshandlere og jægere, der inden da havde banet vejen til fods og til hest. Efterhånden blev vognstier ryddet, så heste-og oksetrukne vogne kunne benytte ruten. Strækningen blev bedre og bedre med broer og færger og fortsatte længere og længere vestpå. Det store gennembrud kom 1843, da et vogntog på næsten 1.000 mennesker fra Independence, Missouri nåede Oregon Country.

Briterne afstod Oregon Country

Da så mange amerikanske nybyggere efterhånden bosatte sig i regionen, afstod briterne Oregon Country til USA i 1846 og i 1859 blev det en stat i USA. Ruten blev efterhånden benyttet mindre og mindre, da den transkontinentale jernbane i 1869 gjorde turen hurtigere, billiger og meget mere sikker.

I dag er det motorveje som Interstate 80 og 84, der bringer amerikanere og rejsende i pendulfart via dele af den samme rute.