Blue Ridge Mountains for livsnydere
11 dage Fra 22.066 kr.
Ud for Massachusetts kyst ligger øen Martha's Vineyard – en superpopulær sommerkoloni, der er kendt for sine traditionelle huse i New England-stil, pragtfulde natur, fyrtårne, skønne kyststrækninger og strande. Der er omkring 20.000 fastboende på øen, men i løbet af højsæsonen tidobles befolkningen, der vil nyde stemningen og den friske havluft med udsigt til Atlanterhavet. Noget af Martha's Vineyards popularitet skyldes bl.a. filmatiseringen af blockbuster-filmen Jaws.
Tilbage i 1974 filmede Steven Spielberg nemlig den ikoniske film Jaws (Dødens Gab), hvor han gjorde flittig brug at øboerne som statister i filmen. Scener fra de to efterfølgende Jaws-film blev også filmet på øen, og i dag kan du se en lille smagsprøve på 50-års jubilæumsudstillingen i 2025 på MV Museet.
Der er masser at tage sig til på Martha's Vineyard, når du begiver dig rundt på øen. Her er nogle små smagsprøver på nogle af de mange seværdigheder, der gemmer sig på øen.
Der er bilfærger året rundt til Martha's Vineyard fra New York, Rhode Island og Cape Cod. Om sommeren åbnes der op for flere ruter og passagerfærger fra bl.a. Falmouth på Massachusetts sydkyst.