Californien i børnehøjde
14 dage Fra 15.323 kr.
Velkommen til det område, der meget vel kan resultere i kør-selv-feriens største udslag på forkælelsesbarometeret. Napa Valley har i den grad sat USA på vinkortet med sofistikerede Cabernet Sauvignon-vine og overdådige, chateau-agtige vingårde. Og som om det ikke var nok, lokker Napa Valley med forførende Michelin-mad i byen Napa, arkitektoniske krumspring i Calistoga og fantastiske muligheder for rekreation ved Lake Berryessa.
Med en dal, der så generøst deler ud af lækkerbiskener til livsnyderen, kan det være svært at prioritere. Men hvis vi skal fremhæve bare nogle af højdepunkterne, er borgen og vingården Castello Di Amorosa en naturlig kandidat til en topplacering på listen. Denne toscanske middelalderborg(!) rejser sig som en på én gang sært fremmedartet og alligevel genkendelig silhouette i horisonten. Og kombineret med vingårdene Chateau Montelena Winery, O'Brien Estate Winery og Pride Mountain Vineyards har du rigtig gode kort på hånden, hvis du ønsker at stifte bekendtskab med det ypperste af Napa Valleys verdenskendte vinproduktion.
Napa Valley lader også sine besøgende nyde godt af sine unikke naturområder. Kunne det friste med idylliske vandreture og sprudlende vandsport ved Lake Berryessa? Se ældgamle træer langsomt blive forstenet foran øjnene på dig i Petrified Forest? Eller hvad med en tur tilbage i tiden ombord på det eksklusive Napa Valley Wine Train? Napa Valley er kort og godt en skattekiste af oplevelser i kort afstand fra San Francisco.