Californien i børnehøjde
14 dage Fra 15.323 kr.
Starter din kør-selv-ferie fra Seattle, er du kun 100 kilometers kørsel fra den enorme vulkan, Mount Rainier – et af Washingtons varetegn og nationalparken af samme navn. Vulkanen står majestætisk med sine mere end 4.000 meters højde. I området trives et rigt dyreliv i de gamle skove, store enge og ved de 6 floder, som vulkanens snebeklædte top forsyner med enorme mængder smeltevand.
Du kan tage Highway 410 sydøst for Seattle, der også er kendt som Mather Memorial Parkway. Drej af og fortsæt via SR 123 indtil Stevens Canyon Road, der ender ud i Paradise Road og Mount Rainier National Parks besøgscenter. Det er en fantastisk køretur, men ruten er oftest lukket i vindermånederne fra december til april pga. enorme mængder sne. Mount Rainier danner sit helt eget klima, så om vinteren falder der op til 15 meter sne og om sommeren skal du være forberedt på det kan regne en del, så tjek vejrudsigten.
Det er en rigtig god ide at starte turen til nationalparken i besøgscenteret, Henry M. Jackson Memorial Visitor Center. Du skal være forberedt på flere hårnålesving inden du når målet. I besøgscenteret kan du få alle nyttige informationer om parkens historie, der går tilbage til 1899, hvor området blev gjort til nationalpark. Der er også informationer om gletsjeren, flora- og fauna og ikke mindst om vind og vejrforholdene, hvis du overvejer en vandretur i parken. Nyd også en kop kaffe i cafeen med udsigt til Nisqually-gletsjeren.
" Tip: Planlægger du en tur til toppen af Mount Rainier? Du er ikke den eneste. Ca. 10.000 forsøger hvert år, hvoraf kun halvdelen når toppen. "
- Alan, rejsespecialist i Lyngby