Monticello Plantation

Idylliske Monticello med en overraskende historie

Ved Charlottesville ligger Monticello Plantation, som var Thomas Jeffersons (USA´s tredje præsident) landsted. Det ligger i de smukkeste omgivelser på toppen af en bakke i Southwest Mountains og emmer af idyl – men gemmer på en mørk side. Tag på en guidet tur og hør historien om Jefferson og plantagen.

Jefferson - præsident og plantageejer

Jefferson var ikke bare en vigtig politiker, der var hovedforfatteren af USA's uafhængighedserklæring, men også videnskabsmand og arkitekt. Han tegnede selv Monticello og grundlagde University of Virginia. Monticello fungerede både som bolig og plantage med mere end 130 slaver. Et bevis på Jeffersons tvetydige syn på slaveriet. Han var modstander, men mente også slaveriet skulle bevares, for at sikre freden mellem racerne…

I hele Jeffersons levetid havde han mere end 600 slaver på Monticello Plantation. En af slaverne var Sally Hemnings, som efter påstande og DNA-studier, skulle have haft op til seks børn med Jefferson.

Monticello Plantation ligger en kort køretur fra Charlottesville. Du kan komme på forskellige guidede tur, hvor du kan lære mere om Jefferson, se det smukke hjem, den botaniske have og høre om slavernes forhold på plantagen.

Kort

Vis på kort