Californien i børnehøjde
14 dage Fra 15.323 kr.
Med en skøn udsigt over flodlandskabet ligger det bedårende kunstmuseum Maryhill og troner på bredden af Columbia River i Washington State. Med en varieret samling af kunst med alt fra Rodin til en replika af Stonehenge, er museet et fortryllende stop for alle kunstinteresserede.
Det bedårende kunstmuseum, Maryhill, der ligger med en smuk udsigt over Columbia River, byder på en intet mindre end eklektisk samling af kunstværker og klenodier. Her kan I spankulere rundt blandt skulpturer og akvareller af Auguste Rodin, værker af navnkundig amerikanske og europæiske malere, indiansk kunst fra Columbia plateau-regionen, Mannequiner fra Théatre de la Mode og ortodokse ikoner fra Rumænien. Og så kan I selvfølgelig også se en fuldstændig replika af engelske Stonehenge, bygget af museets grundlægger Samuel Hill.
I 1907 købte iværksætteren Samuel Hill godt 2.000 hektar jord ved bredden af Columbia Rive, for at udleve sin drøm om at starte et lille kvæker-samfund. På kanten af floden byggede han byen Maryhill og begyndte også konstruktionen af et storslået palæ, der lå med en storslået udsigt over området. Men drømmen brast; kvæker-samfundet blev aldrig en realitet og palæet blev ikke færdiggjort.
På opfordring af en veninde, den moderne danserinde Loïe Fuller, forvandlede han i stedet palæet til et kunstmuseum. Hill fik skaffet en ganske imponerende samling af kunstværker, bl.a. med donationer fra Dronning Marie af Rumænien, inden sin død i 1921 og på hans fødselsdag i 1940 blev museet åbnet for offentligheden og har siden tiltrukket kunstinteresserede fra hele verden.