Idylliske New England for livsnydere
9 dage Fra 17.743 kr.
I kan glæde jer til at opleve det charmerende historiske distrikt midt i Kennebunkport, kun 45 minutters kørsel syd for Portland. Hele området har været populært for handel og turisme i mere end 200 år, hvilket de mange historiske hjem, varehuse og vartegn vidner om. I dag kan du gå rundt og vinduesshoppe blandt smarte butikker med mærkevarer og den nyeste mode, antikvitetsbutikker, boghandlere, små butikker og gallerier der bugner med håndlavede Maine-souvenir, smykker og flotte kunstværker.
Trænger I til en pause, kan i slentre langs havnefronten med de mange fiskerbåde og nyde en god frokost med alt god fra havet eller noget at drikke, mens I kigger på det herlige leben omkring jer eller nyder havudsigten.
Er I nysgerrige efter områdets historie, bør I ligge vejen forbi First Families Kennebunkport Museum. Her fortælles om byens maritime historie og berømte beboere som fx den tidligere præsident George H.W. Bush og hans familie.
I kan også tage på et havnecruise, hvor I får udsigt til Mains smukke klippekyst og flotte palæer fra 1700- og 1800-tallet, hvor driftige købmænd og kaptajner boede. Ruten går også forbi familie Bush sommerresidens, Walker's Point.