Historiske skibe i Baltimores Inner Harbor

Maritim historie for store og små

Der var en gang, hvor støj og røg fra Baltimores skibsværfter og stålværker dominerede den indre havn. I dag er området ”Inner Harbor” en pragtfuld havnefront med skønne restauranter, forlystelser, butikker, flotte udsigter, akvarium, museer og ikke mindst nogle meget interessante skibe, der hver især har spillet en rolle i amerikansk historie. Alle skibene og en ubåd er nænsomt blevet restaureret, så du i dag har muligheden for at træde tilbage i tiden og få en ide om hvordan livet var ombord.

USS Constellation
Et af de måske mest populære skibe er fregatten USS Constellation, der blev bygget tilbage i 1854. Fregatten var det sidste ”sejl-only” krigsskib i den amerikanske flåde. Det var i tjeneste under borgerkrigen og senere blev det faktisk brugt til at fange slavehandlere langs Afrika kyst.

USCGC Taney
Her kan du gå ombord på et kystvagtskib, der gjorde tjeneste i mere end 50 år. Det oplevede angrebet på Pearl Harbor og ellers har det håndhævet maritime love beskyttet Amerikas kyster.

USS Torsk
Denne ubåd der gjorde tjeneste fra 1944-1968 og blev, som den eneste ubåd i Tench Klassen, brugt under både Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig. Du bør tage en rundtur i ubåden, så du kan se- og mærke de trænge forhold mandskabet levede under. Du får også set kontrolrummet og torpedorummet – superspændende også for børn.

LV116 Chesapeake
Oplev et flydende fyrtårn på nærmeste hold. Fyrskibet gjorde tjeneste fra 1930-1971, hvor det blev brugt til at guide skibe sikkert gennem Chesapeake Bay. Siden 1982 har LV116 Chesapeake været en del af Historic Ships Collection”.

Seven Foot Knoll Lighthouse
Det er godt nok ikke et skib, men fyrtårnet var i tjeneste fra 1855-1948 og blev brugt som hjælp til navigation af skibe. Det er et af de absolut ældst Chesapeake fyrtårne, der eksisterer og virkelig et besøg værd.

Kort

Vis på kort