Cowboykultur i Texas
13 dage Fra 20.718 kr.
Der er masser at tage sig til på Hilton Head Island i South Carolina. Øen ligger 50 kilometer sydvest for Savannah og 150 kilometer nordøst for Charleston. Hilton Head Island blev for tredje gang kåret som USA´s ”Best Island” af rejsemagasinet Travel + Leisure i 2018 – og med god grund. Her kan du kaste dig ud i golf i verdensklasse, fiskeri, cykling, sejlsport, shopping og meget mere. I Hilton Head Adventure kan du og din familie få en sjov dag sammen, hvor I kan mærke adrenalinet pumpe i kroppen, hvis I prøver klatrebanen, zipline eller kører om kap på gokartbanen.
Der skal selvfølgelig også være tid til afslapning på den pragtfulde strand, men I kan også tage en tur op i Harbour Town Lighthouse, hvorfra der er en forrygende udsigt over de velbevarede kyststrækninger med mere en 20 kilometer kridhvide sandstrande. Og skal den stå på shopping, så start bilen og tag den korte køretur over Hilton Head-broen til Tanger Outlet Center, som har mere end 90 butikker – mon ikke I finder noget der kan bruges?