Cowboykultur i Texas
13 dage Fra 21.080 kr.
Ønsker I at besøge en af USA´s vilde forlystelsesparker på jeres kør-selv-ferie gennem Texas, er Six Flags i Arlington en oplagt mulighed. Da den åbnede i 1961, var det den allerførste af Six Flags-kædens forlystelsesparker og i dag spreder den sig over 2,2 km² med vilde rutsjebaner, forlystelser, shows og underholdning for børn og voksne.
Nogle af de mest ikoniske rutsjebaner i forlystelsesparken er Titan, New Texas Giant og Batman: The Ride. Der er flere temazoner som Gotham City og Texas section, der afspejler forskellige temaer i staten og skaber en unik atmosfære.
Six Flags Over Texas tilbyder også sæsonbestemte arrangementer og underholdning. Julearrangementet, Holiday in the Park, er den absolut mest populære begivenhed. Det starter i slutningen af november og fortsætter hele december, hvor der tændes op for tusindvis af julelys, der er sat op på parkens bygninger og forlystelser. Der er en snebakke er du kan kælke ned af, et juletog der kører gennem parken, juleshows og julemad. Den faste tradition startede i 1985 og tiltrækker mange tilrejsende fra det sydlige USA.
Navnet skyldes ganske enkelt at det refererer til de seks nationer, der har haft suverænitet over Texas: Frankrig, Spanien, Mexico, Republikken Texas, Konføderationen og De Forenede Stater.
Six Flags i Arlington ligger bare 35-40 kilometer fra Dallas centrum.