Economy Candy i New York

Til den søde tand

Når du træder ind ad døren til slikbutikken rammer alverdens farver dit syn. Der er slik af alle slags fra gulv til loft, som kun venter på at blive smagt. Når du er på Lower East Side, er det et must - ja, nærmest en pligt - at besøge Economy Candy i 108 Rivington Street. Economy Candy er en lille, men meget rigt forsynet slikforretning. Især er butikken eftertragtet blandt amerikanerne for deres store udvalg af Old Time Favorites - alle de mærker, far og mor spiste som børn: Tootsie Rolls, Jolly Ranchers, Wax Lips og Charleston Chews. Men også alle nutidens favoritter kan du få her - selv Haribo. Prøv for eksempel en æske Sour Patch Kids og Swedish Fish. Det er favoritter blandt mange amerikanere. Og hvis du er knap så sukkerafhængig, kan du nyde godt af deres store udvalg af nødder og tørret frugt. 

Kort

Vis på kort