Blue Ridge Mountains for livsnydere
11 dage Fra 22.024 kr.
Går jeres kør-selv-ferie til Lake Champlain i upstate New York har I mulighed for at finde spor af USAs spændende kolonihistorie. Ved Crown Point halvøen på søens vestbred ligger ruinerne af et fransk og et britisk fort fra 1700-tallet, da kolonimagterne kæmpede om kontrollen over Champlain Valley. I dag kan I på Crown Point Historic Site dykke ned i de fascinerende kampe, der udspillede sig omkring de to fort og blive lidt klogere på USAs tidlige historie.
Crown Point Historic Site er en godbid, hvis du er interesseret i USAs spændende kolonihistorie.
Halvøen Crown Point i Lake Champlain er strategisk godt placeret, da den tilbyder den nemmeste passage over den enorme sø og dermed adgang til at rejse videre ind i USA fra kysten. Netop derfor var den enormt attraktiv for dem, som gerne ville have magten og kontrollen over hele området Champlain Valley.
Derfor blev stedet og det franskbyggede Fort St, Frederic fra 1734 kulisse for kampe mellem de franske og britiske kolonimagter.
I 1759 fik britterne overtaget kontrollen med Crown Point og byggede kort derefter His Majesty's Fort of Crown Point, som også spillede en rolle under den amerikanske revolution.
I dag er der mulighed for at besøge begge ruiner og få hele historien serveret på interessant vis på museet. Absolut en oplevelse, der er værd at prioritere, hvis historie fanger jeres interesse.