Jazz, Blues, Rock & Soul fra Chicago til New Orleans
10 dage Fra 15.995 kr.
Bohemekvarteret Marigny er en flig af det ægte New Orleans. Mindre kendt, og derfor mindre turistet, end sin berømte nabo, det franske kvarter, har gaderne - og ikke mindst musikstederne - beholdt sit lokale præg. De karakteristiske farverige huse med smedejernsbalkoner finder I også her, og de skønne toner af New Orleans jazz runger i gaderne.
Marigny er New Orleans' kreative hjerte. Uanset om det er musik, gastronomi, kunst eller mode så har det fået sit eget udtryk her i Marigny. Det er New Orleans med et glimt i øjet. Huse, gader og murvægge bliver ofte brugt som lærred for kreative typer, så bydelen vrimler med farver, skæv kunst, lokal gastronomi med et tvist og masser af banebrydende musik og kulturevents.
Frenchmen Street er et fornøjeligt, anelse kuriøst og helt uforglemmeligt bekendtskab; især hvis I er til livemusik og lokal charme. New Orleans, mere præcist Det franske kvarter, er i manges øjne jazzens fødested, men hvor ikoniske Bourbon Street primært er overtaget af turister og farverige drinks, så lever soul og jazz i bedste velgående på de utalliege stemningsfyldte spillesteder på Frenchmen Street. Med en velskænket Dixie Beer kan I opleve musik i verdensklasse - og så til næsten igen penge.
På frenchmen st. finder i det bedste live musik, der produceres i byen - og så er det meget billigt. mit favoritsted er the maison.