Boeing fabrikkerne nord for Seattle

Seattles stolthed

Flyentusiaster må ikke snyde sig selv for et besøg på Boeing-fabrikkerne, der ligger en lille times kørsel nord for Seattle. Her kan man få en guidet rundvisning i de enorme fabrikshaller, hvor Boeings store passagerfly samles – bl.a. modellerne 737, 767 og 777, mens 787 produceres i North Carolina. Boeing er Seattles industrielle stolthed, og fabrikken ligger i konstant kappestrid med europæiske Airbus.

Rundturen varer typisk halvanden time, og børn skal være mindst 122 centimeter høje, for at kunne komme med på rundvisningerne. Billetter kan enten bookes på forhånd eller købes på stedet, hvis der er ledige pladser.

Kort

Vis på kort