15 ting du måske ikke vidste om New Mexico
Her finder du 15 små skarpe facts om New Mexico - kendt for UFO-museet i Roswell og verdens største varmluftsballon festival.
- New Mexico blev USA's 47. stat i 1912
- New Mexico var en del af det spanske kolonirige i over 200 år, fra det tidlige 17. årh. til det tidlige 19. årh.
- New Mexico har over 300 solskinsdage om året, og dermed en af de mest solrige stater i USA
- Den første atombombe blev testet på Trinity Site i New Mexico i 1945 som en del af Manhattan Project
- Wheeler Peak, der ligger i Sangre de Cristo-bjergene, er den højeste bjergtop i New Mexico med en højde på 4.011 m.o.h.
- Red Bluff Reservoir er med sine 866 m.o.h. det laveste punkt i New Mexico
- Spaceport America i New Mexico er verdens første kommercielle rumhavn, der udelukkende er designet til kommercielle rumrejser
- Albuquerque i New Mexico er ballonflyvningens hovedstad. Hvert år afholdes en international varmluftsballonfestival, som tiltrækker ballonentusiaster fra hele verden – et fantastisk syn
- White Sands National Park - her har store klitter af gipssand har opslugt 275 km² ørken og har skabt verdens største gipsklitmark
- New Mexico er kendt for den unikke "grønne chile cheeseburger". Sæt tænderne i en på ”Green Chile Cheeseburger Trail” med + 60 steder der serverer den. På den årlige ”Green Chile Cheeseburger Smackdown” konkurrence findes årets bedste i staten
- Sandia Peak Tramway er USA´s længste svævebane, der starter fra byen Albuquerque i 2.000 meters højde og fortsætter 4,3 kilometer til Sandia Peak i 3.163 meters højde på ca. 15 minutter
- Den næsthøjeste motorvejsbro i USA er Rio Grande Gorge Bridge næsten 200 meter over floden
- Byen Roswell huser et UFO-museum dedikeret til den berømte UFO-hændelse fra 1947, hvor en landmand fandt rester fra et "flyvende objekt" der gav spekulationer om udenjordisk aktivitet
- Du er mere end velkommen til at bære en sombrero i New Mexico, men det er ulovligt at danse med en sombrero, så husk at tage den af næste gang du skal ud og danse
- Afstanden fra nord til syd i staten New Mexico er ca. 650 kilometer og fra øst til vest er der ca. 600 kilometer