15 sjove facts om Kentucky

15 ting du måske ikke vidste om Kentucky

​​​​​​Her finder du 15 små skarpe facts om Kentucky - tænkt som inspiration til staten med verdens længste kendte grottesystem, Mammoth Cave og Abraham Lincolns fødested.

  1. Kentucky blev den 15. stat i USA i 1792
  2. Kentucky er kendt som "Bluegrass State" på grund af de blålige knopper, der får det grønne græs til at se blåt ud på de store marker
  3. Det højeste punkt i Kentucky er Black Mountain med sine 1.262 m.o.h.
  4. Mammoth Cave i Kentucky er verdens længste kendte grottesystem og på UNESCOs verdensarvsliste
  5. Det berømte Kentucky Derby, der afholdes i Louisville, er et af de mest prestigefyldte hestevæddeløb i verden
  6. Kentucky er fødestedet for fried chicken. Colonel Harland Sanders grundlagde Kentucky Fried Chicken (KFC) i Corbin, hvor du kan besøge Colonel Sanders Café and Museum
  7. Berømtheder fra Kentucky er bl.a. George Clooney, Johnny Depp, Abraham Lincoln der blev født i en lille hytte i Hodgenville og Mohammed Ali fra Louisville, der grundlagde et museum dedikeret til hans liv og karriere
  8. Kentucky er hjemsted for Bourbon Whiskey, og byen Bardstown der hævder at være bourbonens fødested, er vært for den årlige Bourbon Festival
  9. Statens officielle dans er square dance, der afspejler Kentuckys traditionelle kulturelle rødder
  10. I Kentucky er det ulovligt at gifte sig igen med den samme mand fire gange
  11. Fort Knox, der er kendt for at opbevarer en stor del af USA's guldreserver, ligger tæt på Louisville
  12. Det største baseballbat i verden, står 36,5 meter højt og læner sig op ad Louisville Slugger Museums 5-etagers høje bygning. Battet, der vejer mere end 27 tons er en kopi af baseballbattet brugt af Babe Ruth i 1920'erne
  13. The Ark Encounter er en 1:1 kopi af Noahs ark du kan besøge i Williamstown, Kentucky
  14. Siden 1981 er alle Chevrolet Corvette blevet produceret på Bowling Green Assembly Plant i Bowling Green, Kentucky. Du kan besøge National Corvette Museum lige overfor fabrikken
  15. Afstanden fra nord til syd i staten Kentucky er ca. 320 kilometer og fra øst til vest er der ca. 720 kilometer


Se 15 sjove facts om alle staterne i Midtvesten

Kort

Vis på kort