Cykelkrydstogt på Donau
10 dage Fra 14.050 kr.
Bayreuth er synonym med Wagner – og Wagner synonym med Bayreuth, der er hjemstedet for de årlige Wagner festspil. Festspillene åbnede i 1876 under ledelse af komponisten Richard Wagner, og holdes den dag i dag hvert år i juli til august i Wagner Festspiel Haus. Festspillene tiltrækker opera glade besøgende fra hele verden, der nyder den fremragende og helt specielle akustik, som teatret tilbyder.
Byen er naturligvis også hjemsted for Richard Wagner Museum, der ligger i Wagner-familiens tidligere bopæl, hvor komponistens værker og liv præsenteres.
Bayreuth er dog meget mere end festspil og Wagner, da den også er en gammel residensby. I middelalderen var byen hjemsted for den hohenzollerske fyrsteslægt, der i 1600- og 1700-tallet udbyggede den til residensby i fyrstendømmet Bayreuth.
Ved siden af det gamle residensslot opførtes 1753-59 et nyt stort rokokoslot for greveparret Friedrich og Wilhelmine. De stod også bag opførelsen af det berømte operahus, Markgräfliches Opernhaus, der blev indrettet af Guiseppe og Carlo Bibiena i årene 1745-48. Markgräfliches Opernhaus blev i 2012 udnævnt som UNESCO Verdenskulturarv med begrundelsen, at det er "et enestående barokt monument over europæisk musikkultur".
Bayreuth var i 1930'erne et særligt samlingspunkt for nazisterne, som følge af Adolf Hitlers personlige interesse for byen og Wagner-festspillene.