9 historiske byer i Niedersachsen
7 dage Fra 3.041 kr.
I byen Hahnenklee er det både en sjov og skøn naturoplevelse at bestige det 727 m høje Bocksberg (ikke at forveksle med Bloksbjerg, der på tysk hedder Brocken). Det kan selvfølgelig gøres til fods ad en 2,1 km lang rute eller på mere magelig vis med svævebanen Bocksberg Seilbahn. På 10 minutter går det i et stille og roligt tempo opad med en fantastisk udsigt over dalen. Børn under 4 år samt hunde og klapvogne kører gratis med i kabinerne til 4 personer.
Bliver du sulten på vejen op, så passerer du på vejen det hyggelige, lille spisested Bocksberghütte, der serverer en god burger, pomfritter og andet godt.
Der er mere sjov på toppen i Spasspark Bocksberg, hvor både børn og voksne kan boltre sig med rutsjebane og trampoliner.
Skal det være lidt mere vildt, skal du prøve en tur med bobslædebanen (Sommerrodelbahn) ned ad bjerget. Når du er sikkert og godt på plads i bobslæderne med plads til 2 personer og har modtaget en kyndig instruktion, går det først stille og roligt, og så med en 35-40 km i timen i susende fart ned ad bjerget igen! Det er en virkelig sjov oplevelse for både børn og voksne. Vær forberedt på at det kilder i maven, da der er flere hårnålesving undervejs. Jubel og råb er tilladt! Efter den 1250 meter lange nedstigning ankommer du i afslappet tempo til bunden af dalen igen.
Vel nede i dalen kan du blive siddende i bobslæden, da den bliver trukket op på toppen igen, så du kan få en tur mere. Bobslædebanen er kun åben om sommeren.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.