Sightseeing i München

En god start på München

Et godt sted at starte byvandringen er tårnet i kirken Alter Peter, når du rejser til München. Når først du er kommet de 299 trin op til udkigsplatformen har du en formidabel udsigt over midtbyen. Marienplatz med det karakteristiske rådhus er byens centrale plads. Herfra kommer du via gågaderne til Frauenkirche med de to tårne.

Et par ideer til storbyferien i München

Viktualienmarkt må du heller ikke gå glip af, når du rejser til München, for her kan du blandt andet købe lokale produkter fra Bayern, f.eks. ost, frugt og grønt, te, honning og meget mere. Det er også et godt sted at spise frokost.

I Leopoldstrasse er der god mulighed for at hvile fødderne på en af de mange cafeer. Hvis vejret er til det, kan du fortsætte til Englischer Garten, en stor park midt i byen, hvor du kan få en læskende øl i den populære Biergarten ved Chinesischer Turm.

Kort

Vis på kort