Rådhuset og statuen Roland på Bremens markedsplads

2 populære seværdigheder på UNESCOs Verdensarvsliste

Logo - I samarbejde med Bremen og Bremerhaven

Bremen kan bryste sig af hele to populære seværdigheder, der er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Det utroligt smukke rådhus, der er et unikt eksempel på gotisk og renæssancearkitektur, blev bygget tilbage i 1400-tallet. Tæt på rådhuset står den 10 meter høje Roland-statue fra 1404, der var et symbol på Bremens selvstændighed. De var oprindeligt mødested for byrådet, kunstnere og købmænd mens de i dag tiltrækker mange rejsende fra hele verden.

Selve rådhuset har gennemgået mange renoveringer gennem årene fra gotisk stil til arkitektoniske tilføjelser fra renæssancen. Stil dig foran den imponerende bygning, der blev fredet i 1973 og nyd synet af de mange detaljer med flotte udskæringer og mytologiske figurer. Indenfor bliver du mødt af farverige gobeliner, fresker og smukke møbler i de mange dekorerede rum - hvert rum har sit helt eget udtryk. Du kan ved selvsyn opleve det på en guidet rundvisning, hvor du får indblik i 600 års historie.

Foran rådhuset står den imponerende Roland-statue af en ridder med sværd og skjold. Den er symbol på byens stolthed og stærke vilje til at forsvare sin frihed. Den er én af mange Roland-statuer i Tyskland, men den i Bremen skulle være den ældste af dem alle.

Vidste du at Roland-statuen og rådhuset ”overlevede” 2. verdenskrig som nogle af de eneste bygninger på markedspladsen og i den indre by. Roland-statuen blev fx beskyttet med en støbt skal og sandsække.

Kort

Vis på kort