Oplev det sagnomspundne landskab
Når du ankommer til Harzen i bil, vil du opleve at træklædte bjerge pludseligt vokser op af det omgivende landskab. Det er som at ankomme til en anden verden. Landskabet her i hjertet af Tyskland er overraskende, uberørt, vildt og sagnomspundet. Fra det berømte 1.141 meter høje Bloksbjerg, eller Brocken, som det hedder på tysk, kan du spejde ud over de dybe skove, og nationalpark Harz er et mageløst vildnis. Uanset om du vil opleve området til fods, på cykel eller slappe af ved søens bred med en fiskestang, så har du mulighed for det i Harzen.
Gør lige som os og fyld din kør-selv-ferie med spændende naturoplevelser i Harzen. Vi har samlet et par af vores favoritter, som du kan lade dig inspirere af. Hvordan vil du opleve Harzens sagnomspundne natur?