9 historiske byer i Niedersachsen
7 dage Fra 3.041 kr.
I kan se frem til en helt fantastisk smuk og ikke mindst imponerende park ca. 160 kilometer syd for Berlin – Muskauer Park. Den blev skabt af ”den grønne prins” Hermann von Pückler-Muskau og kom på UNESCOs verdensarvsliste i 2004, som et enestående eksempel på en europæisk park. Muskauer Park breder sig ud over næsten 6 km² på begge sider af Neisse-floden på grænsen mellem Tyskland og Polen.
Giv jer god til at gå på opdagelse i parken, da den er fuld af fantastiske seværdigheder. Besøg fx det storslået slot med en udstilling om ”den grønne prins” med en blændende personlighed. I kan også nyde udsigten ud over parken fra en af slottets tårne, krydse broen over Neisse- floden, beundrer de mange skulpturer og monumenter og ellers bare suge alle de smukke udsigter til jer. Der tilbydes også forskellige guidede ture fra Muskauer Park Tourist Centre. De varierer fra 1,5 til 4 timer.
Prins Hermann von Pückler-Muskau var en tysk aristokrat og landskabsarkitekt i det 19. århundrede. Han blev kendt for sit særlige talent for at designe naturskønne parker og haveanlæg, hvor Muskauer Park er en af hans allermest berømte kreationer. Han var inspireret af engelske parker med deres romantiske slotte og paladser.
”Den højeste grad af anlægsgartneri opnås kun, hvor det ser ud til at være blevet til natur igen, men i sin fornemste form
– Pückler-Muskau, Hints on Landscape Gardening, 1834”