9 historiske byer i Niedersachsen
7 dage Fra 3.041 kr.
På din vej gennem Tyskland, kan du støde på mere end 50 UNESCO-seværdigheder. To af dem finder du i byerne Eisleben og Wittenberg, hvor mindesmærkerne over reformatoren Martin Luther kom på UNESCOs Verdensarvsliste i 1996. De to byer spillede en vigtig rolle i Luthers liv og har af den grund ”Lutherstadt” i deres officielle navn.
Martin Luther blev født i Eisleben tilbage i 1483, hvor han levede sine første 6 år og døde i 1546. I dag kan du besøge huset, han blev født i, og kirken, hvor han blev døbt og holdt sin sidste prædiken.
Wittenberg fik stor betydning for Luthers voksne liv, og han arbejdede der som professor i bibelvidenskab på universitetet. Gennem årene blev Luther mere kritisk overfor den katolske kirke, hvilket kulminerede i hans 95 teser, der blev udgivet i 1517. Det var startskuddet til reformationsbevægelsen. Luther kritiserede handlen af afladsbreve – han mente, man ikke kunne købe sig til syndsforladelse, og at det er Gud og ikke Paven, der har magten til at tilgive. Her blev den katolske kirke virkelig udfordret – teologisk og ikke mindst økonomisk, da hele afladshandlen styrtdykkede, efter teserne blev udgivet. Ikke overraskende blev Martin Luther bandlyst fra kirken og erklæret for fredløs.
I Wittenberg kan du besøge Slotskirken, hvor Luther muligvis naglede sine 95 teser på døren, samt Luthers hjem, der er verdens største museum med fokus på reformationen. Universitetet på Collegienstrasse har citater af Luther på entreens vægge.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.