KZ-museet Mittelbau-Dora i Harzen

Et øjenåbnende kig tilbage til 2. verdenskrig

Anden verdenskrig, og især holocaust, er en sort plet i Tysklands historie. Det er en del af Tyskland, og det kan man ikke komme udenom. Og selvom der ikke er noget som helst at være stolt af, så er det bare en del af landet og folket. Som en underafdeling til den store lejer Buchenwald, hvor blandt andet det danske politi endte, fungerede Mittelbau-Dora som en arbejdslejr i udkanten af Nordhausen. For ikke at glemme den, er der rejst et museum og et dokumentationscenter på stedet ellers næsten øde areal. Kz-lejren leverede arbejdskraft til en fabrik dybt inde i bjergene, og her blev franske, russiske og polske fanger sat til at producere de dødbringende V2-raketter, som var bestemt til at udslette deres landsmænd.

En guidet rundvisning ind i de underjordiske grotter er både en øjenåbnende og en forstemmende oplevelse, som du ikke skal snyde sig selv for i det sydlige Harzen.

Kort

Vis på kort