Maritime Husum

Idyl ved Nordsøen

Husum er en af Nordsøkystens mest levende byer, der trods sin forholdsvis ringe størrelse, har et rigt kulturliv og et attraktivt shoppingmiljø. Men Husum er først og fremmest en by med stolte maritime traditioner. Her kan I to gange om dagen kan opleve tidevandet, der altid er et fascinerede skue. I dag er den indre havn et vidunderligt sted at slentre rundt og måske nyde en rejemad eller en Friesentorte i den hyggelige café eller i den rustikke havnebar. Den ydre havn er mere industrihavn med fragtskibe og rejekuttere, der hver dag bringe friske Husumer Krabben (rejer) til byen. På en havnerundtur kan I opleve det hele på nærmeste hold.

Centrum af Husum er præget af gamle gavlhuse med hvide, gule, røde og blå facader, der ligger langs de smalle og brostensbelagte gader. Husum har en lang tradition som handelscentrum, bl.a. med et af de største kvægmarkeder i Europa. I dag lokker specialforretninger, modebutikker, små caféer og restauranter i de smalle gader, der ofte fører direkte til havnen.

Med sin centrale placering er Husum det perfekte udgangspunkt for udflugter i den spændende omegn. I kan tage en båd til øerne Föhr, Amrum og Halligen, leje cykler og køre langs kysten med de små idylliske landsbyer, besøge den spændende Nationalpark Slesvig-Holstenisches Wattenmeer med Multimar Wattforum, der fortæller alt om Vadehavet. Lige syd for Husum ligger også den spændende hollænderby Friedrichstadt, der byder på en helt usædvanlig oplevelse og en interessant historie.

Kort

Vis på kort