9 historiske byer i Niedersachsen
7 dage Fra 3.041 kr.
I Willingen har man naturen som nærmeste nabo, så det er oplagt at bruge dagen udenfor. Tag tovbanen op til Ettelsberg, hvor der adgang til både vandre- og cykelruter. Både cykler og barnevogne kan komme med i kabinen. På toppen kan I også bestige det 62 meter høje Hochheidetårn og få en fantastisk udsigt over byen og landskabet. Eller tag liften til sommerkælkebakken og få kriller i maven, når I suser ned ad bjerget. Efter en dag i højderne kan I besøge byens bryggeri og få tanket depoterne op igen i en hyggelig atmosfære.
Skulle det være lidt vådt i vejret, kan vi anbefale at besøge Willingens glaspusteri, hvor I endda har mulighed for at lave jeres egne glas. Afsæt god tid til besøget, I kan nemlig først hente glassene dagen efter; så lang tid tager det at køle dem ned. I kan selvfølgelig også nøjes med at se de professionelle glaspustere fremtrylle deres kunstværker.
Et helt andet farvespil foregår i minigolf-hallen Fantastic Rooms. Her kan børn fra 8 år spille minigolf i en særdeles farverig verden, hvor banerne er omgivet af fantasifulde verdener i fluorescerende farver. Med et par 3D-briller får man en helt unik oplevelse