Byen Schleife

Sorbisk kultur og beskyttede naturområder

Besøg den lille by Schleife. Den byder på et sorbisk kulturcentrum, en sengotisk kirke og flere beskyttede naturområder. Schleife har godt 2.400 indbyggere og ligger i det nordlige Görlitz-distrikt i det nordøstlige Sachsen. Området er et af de anerkendte sorbiske områder i Sachsen og markerer centrum for den mindste dialekt af det sorbiske sprog, Schleifer-dialekten. I byen kan I næppe undgå at se den sengotiske kirke, som har stenkors og gravsten fra byens forskellige præster gennem tiden.

Naturreservatet Altes Schleifer Teichgelände har været under naturbeskyttelse siden 1981. Det er en del af Muskauer Heide og er kendetegnet ved blandede løvskove og nåletræer samt våde enge. Struga, som er en sideelv af Spree, strømmer gennem naturreservatet og giver forrygende betingelser for ubeskrivelig meget plante- og dyreliv. 

Anbefalet af Bente, Rejsespecialist

Jeg foretrækker at slappe af og på samme tid få en masse indtryk og oplevelser, når jeg er på ferie. Det kan være på alt fra en længere kør-selv-ferie i fx USA, et krydstogt hvor vi oplever noget nyt hver dag, miniferie i Tyskland, en afslappende solferie sydpå eller en storbyferie i Europa. Jeg vil ikke sige at jeg har en favorit destination, for jeg vil hele tiden gerne opleve nye steder. Men USA står bestemt meget højt på listen med steder som Yellowstone med de enorme bisonokser og New York med et herligt leben.

Kort

Vis på kort