Badische Weinstrasse

Vinmarker og solbeskinnede dale

Badische Weinstrasse, der nok er en af de smukkeste ferieruter i Tyskland, har siden 1954 trukket en rød tråd gennem Baden-vinregionerne langs Schwarzwald. Fra Baden-Baden i den nordvestlige Schwarzwald løber vinruten gennem Ortenau og Breisgau langs foden af Schwarzwald, slynger sig ind omkring Kaiserstuhl og Tuniberg i den øvre Rhindal og fortsætter gennem det skønne Markgräflerland næsten helt til Basel i syd.

Baden-vinruten følger Rhin-sletten ca. 500 kilometer gennem de smukkest tænkelige landskaber. Så holder I af vin, kan I se frem til imponerende udsigter over vinmarker og solbeskinnede dale, små vinbyer med snoede gader og gamle bindingsværkshuse og storslåede vingårde, der tilsammen danner et skønt kulturelt landskab. Og undervejs tilbydes I spændende vinsmagninger af gæstfri vinbønder, mens fremragende gæstgiverier og restauranter lokker med kulinariske lækkerier, akkompagneret af de herlige lokale dråber.

Kort

Vis på kort