Alexandrowka - russisk landsby i Potsdam

Russisk koloni med smukke træhuse

I Potsdam ligger den russiske koloni Alexandrowka, der består af 13 russiske træhuse fra 1826. De russiske huse er omgivet af store haver, som lå de på en eng og ikke midt i Potsdam. På bakken nord for kolonien ligger en russisk-ortodoks Alexander-Newski-kirke. Det unikke sted er på UNESCOs verdensarvsliste og egner sig godt til en lille udflugt. Træhusene er generelt i god stand, og du vil sagtens kunne forestille dig at stå midt i en russisk landsby.

Hus nr. 1 byder på et lille museum og en restaurant.

Anbefalet af Bente, Rejsespecialist

Jeg foretrækker at slappe af og på samme tid få en masse indtryk og oplevelser, når jeg er på ferie. Det kan være på alt fra en længere kør-selv-ferie i fx USA, et krydstogt hvor vi oplever noget nyt hver dag, miniferie i Tyskland, en afslappende solferie sydpå eller en storbyferie i Europa. Jeg vil ikke sige at jeg har en favorit destination, for jeg vil hele tiden gerne opleve nye steder. Men USA står bestemt meget højt på listen med steder som Yellowstone med de enorme bisonokser og New York med et herligt leben.

Kort

Vis på kort