Skt. Bartholomews Katedralen i Plzeň

Plzeň bedste udsigtspunkt

Skal du have et godt overblik over Plzeň, er det bedste sted fra toppen af St. Bartolomæus-katedralens tårn, der måler imponerende 102 meter. Det er da også Tjekkiets højeste kirketårn. Før du når til tops, skal du "besejre" de 301 trin, men så bliver du også belønnet med en enestående udsigt ud over Plzeň, hvor byplanlægningen fra middelalderen skinner igennem. Du kan fx også se byens zoologiske have og Pilsnerbryggeriet.

Den gotiske kirkes historie går tilbage til 1295 ligesom Plzeň selv. I 1993 blev kirken til domkirke og kom på listen over Tjekkiets nationale kulturelle monumenter i 1995.

Byens mest værdifulde skat, Madonnaen af Plzeň, står i midten af domkirkens gotiske alter. Den gotiske statue er fra slutningen af 1300-tallet og anses som et sandt mesterværk.

 

Kort

Vis på kort