Den Svenske vestkyst for livsnydere
5 dage Fra 3.184 kr.
Tag familien under armen og tag ned til havnen i Stockholm. Herfra går der flere ture dagligt ud til Stockholms skærgård, som består af omkring 30.000 små øer, skær og klipper og som er Sveriges største. Der er rig mulighed for at I alle kan blive underholdt ved et besøg til skærgården, hvor I både kan sejle, vandre, fiske, cykle og svømme. I kan også gå på opdagelse på en af øerne og finde vilde bær og svampe eller grille de fisk I har fanget i løbet af dagen.
I skal ikke være bange for at støde ind i en masse mennesker, for området er stort nok til alle. Stockholms skærgården dækker et areal på 700 kvadratkilometer, hvoraf de cirka 530 er land. Flere af de øerne har fungerende samfund, så I skal ikke gå sultne rundt, for I kan finde både restauranter og små butikker. Skærgården står i stor kontrast til det I kommer fra i Stockholm, og en dag ved vandet vil få jeres tempo helt i bund.
Vaxholm, som ligger en times færgetur fra Stockholm centrum, er den største af skærgårdens øer, hertil kan man også komme i bil eller bus, da der går en bro over til øen. Ved havnen kan I se en masse velbevarede gamle træhuse, som er malet i pastelfarver, her vil I også kunne finde en hel del charmerende restauranter, caféer og butikker. På øen er der også flere varetegn, såsom Bogesunds slottet og Batteriparken, som et gammelt fort.
To andre øer som bestemt også er et besøg værd er Grinda og Gallnö. Grinda er knap to kvadratkilometer stor. Den ligger halvanden times sejlads fra Stockholm og er særligt kendt for skoven og den smukke art deco-bygning Grinda Wärdshus. Gallnö er med sine ti kvadratkilometer noget større, og ligger blot et kvarters sejlads væk fra Grinda. Her er der fuldstendig ro og I kan slappe af og nyde stilheden og de grønne græsmarker.
Har I en masse tid og elsker I at sejle, så kan I også vælge at tage turen ud til Sandö, som er den østligste af skærgårdsøerne og som ligger tre timer fra Stockholm. Her kan I gå på opdagelse i Sandhamn, hvor øens lystbådshavn ligger, med bådene side om side. På øen vil I finde flere butikker med tøj, mest henvendt til sejlende og caféer og lidt restauranter, mens de røde træhuse ligger spredt i landskabet.