Raukerne på Fårö

MIllioner af år gamle stenstøtter

Gotlands undergrund består primært af kalk og mergel, og kyststrækningerne er meget varierede. Ved Langhammars raukeområde på Fårös nordvestkyst finder I de op til 8 meter høje kalksøjler, rauker, som endnu står tilbage efter at havet gennem årtusinder har vasket den blødere del af kalken væk. Langhammars er Gotlands mest kendte og smukkeste raukeområde, og de ca. 50 rauker i området indbyder til et besøg, så tag gerne frokosten med - der er bord-/bænkesæt langs vandet - og nyd det særprægede og varierede landskab.

Raukerne er en del af Langhammars naturreservat, som strækker sig flere km. mod sydvest fra raukeområdet. Længere væk fra kysten mødes du af det steppeagtige landskab alvar med spændende blomster, fyrretræer, engearealer og kalk- og varmekrævende planter.

Kort

Vis på kort