Den Svenske vestkyst for livsnydere
5 dage Fra 3.184 kr.
På Stumholmen i Karlskrona, som ligger i Blekinge, finder I Marinemuseet. Området har tidligere tilhørt de væbnede styrker, men i dag finder I den moderne bygning på molen, som strækker sig ud i vandet. Museet er det nationale museum for den svenske flådes historie fra år 1522 og frem til i dag.
Den svenske konge, Adolf Fredrik, besluttede i 1752, at såkaldte modelkamre (rum til hvor opbevaring af skibsmodeller) skulle bygges ved flådestationerne i Stockholm, Göteborg og Karlskrona. Mod slutningen af det 18. århundrede var der to kamre i Karlskrona. Dels et skibsmodelkammer, der primært indeholdt modeller af skibe og sekundært også af bygninger og tekniske enheder. Dels et artillerimodelkammer med blandt andet modeller af kanoner og ammunition. I dag er modelkamrene en del af udstillingen på Marine Museum
På museet finder I også en hal med en unik samling af galionsfigurer, og i 2014 blev museets ubådshal åbnet i en separat bygning, hvor den svenske flådes første ubåd The Shark og den 1.000-ton tunge Neptun, der var aktiv under den kolde krig, står. Her kan I få lov til at komme helt tæt på og gå om bord på HMS Neptun og se en ubåd indefra. Marinemuseet har også adskillige andre skibe, herunder minestrygeren Bremön fra 1940'erne og skoleskibet Jarramas, der blev søsat i 1900.
Udenfor ved kajen finder I desuden fortøjede museumsskibe. Her kan I se fuldriggar Jarramas, minestrygeren Bremön, robotbåden Västervik og om sommeren kan I også være heldige at se motor torpedobåden T38.
Når I er færdige med at gå på oplevelse i Marinemuseet, kan I slutte af med lidt at spise i restauranten eller lidt shopping i butikken.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.