Den Svenske vestkyst for livsnydere
5 dage Fra 3.184 kr.
Ikke langt fra Vimmerby i Småland kan hele familien gå på opdagelse på Emils gård, katholt, i den meget lille by Gibberyd.Pæcis denne gård dannede rammerne om Emil fra Lønneberg, og den røde trægård står stadig, som man kender den fra filmene. Børnene vil sikkert kunne kende flagstangen med det samme, for var det ikke der Emil hejste Ida op?
Gården Katholt (Katthult på svensk) er i dag privatejet, hvilket betyder, at I ikke kan komme indenfor i husene. Langt de fleste optagelser er dog også foretaget udenfor, så det er her, I rigtig vil kunne mærke stemningen. Om sommeren åbner familien, som bor på gården, dog op for besøg, hvor I blandt andet kan komme ind og se skuret, Emil blev sendt ud i, når han havde været uartig. Det var her, han sad og snittede sine mange træmænd, som står hele vejen rundt langs væggene. Selv lokummet, hvor Emils far var låst inde, og som han måtte kravle gennem vinduet for at komme ud af, kan I få lov til at kigge ind i!
Det lille hus, hvor Alfreds sad udenfor og spillede harmonika for Line, pigen i huset, er også at finde.
Der er en lille entrépris i sommermånederne (20. juni - 23. august), for at komme ind i området, ogdet er en god idé at have lidt kontanter med til dette. Det er også muligt at besøge stedet uden for sommersæsonen, her er den lille butik og kiosken dog lukket.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.