Godisflyget

Slikflyet ved E4, afkørsel 73

Et fly fyldt med slik - det lyder næsten som en drøm. Skal du på kør-selv-ferie i Sverige, kan du stoppe op og sørge for forsyninger til resten af turen. Det er faktisk fast tradition for mange danskere, at stoppe ved det det - hvert eneste gang de kommer forbi det. Godisflyget, Skilflyet eller Candy Airlines ligger bare en times kørsel fra Helsingborg. Tag afkørsel 73, hvor flyet dukker op på en bakketop og lokker med enorme mænger bland-selv-slik til priser, der kan få enhver til at gå amok. I 2021 var prisen ca. 5 SEK for 100 gram.

Det er billigt i forhold til danske priser, som oftest er tre gange så høje, og udvalget er overvældende. Hele den indre del af flyet er én lang gang med slikkasser stablet op på begge sider og der er omkring 250 forskellige varianter at vælge mellem. I tager jeres poser ved indgangen – og så er det ellers bare at vælge løs. Der både er kvalitetsslik og discountslik i det store udvalg, så det er en god idé lige at gå en enkelt tur ned gennem gangen og danne jer et overblik, inden I kaster jer over at fylde posen. Ellers får I hurtigt fyldt op med noget, som I måske bliver trætte af senere.

Et besøg hos Godisflyget er en fin måde at tanke lidt sukker op på, hvis ferien netop er startet og turen går nordpå i Sverige – eller måske som det sidste stop i Sverige på hjemrejsen. Der er masser af parkeringspladser lige ved Godisflyget, og I kan betale med kreditkort/betalingskort. 

Kort

Vis på kort