Albert Kök & Hotel i Trollhättan

Historisk hovebygning

Albert Kök & Hotel, Trollhättan

Hovedbygningen stammer fra 1856 og er både bevaret og fornyet gennem årene. Her oplever I et miljø, der er varmt og indbydende med Trollhättans smukkeste beliggenhed. Her kan I se ud over vandfaldene og byen Trollhättan, mens I nyder hotellets gæstfrihed. Værelserne er i hovedbygningen og i en moderne tilbygning umiddelbart ved siden af.

Begge bygninger ligger højt hævet med smuk udsigt over floden og Trollhättan centrum, der kan nås på gåben på under 10 minutter. Værelserne er store og moderne, og restauranten i den historiske hovedbygning holder en høj standard. Her tilberedes moderne svensk mad med spændende smag og indbydende design, og der er altid spændende drinks fra baren.

Rickard Halleröd og Christoffer Florén leder det daglige, kreative arbejde i køkkenet sammen med kokken Victor Larsson og hans team. Inspirationen stammer hovedsageligt fra det nordiske køkken med sin renhed og enkelhed, og de bruger kun råvarer af den højeste kvalitet, som de tilbereder uden for mange dikkedarer.

Fra 598 kr.
Pris pr. person i dobbeltværelse inkl. morgenmad.

Rejseperiode:
Hele året

Hotelstandard:
Countryside Hotels 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

få et tilbud

Information

3 byer og vandkraft

Trollhättan ligger ved floden Göta älv, og vandkraften herfra har givet ophav til Trollhättan som industriby, nok mest kendt som hjemby for bilmærket Saab. Udover et besøg på Saab Car Museum og Energi-museet i byen, kan en udflugt til byen Vänersborg anbefales. Vänersborg ligger kun 15 minutter væk med bil ved den store sø Vänern. Uddevalla er anden by tæt på, og samlet udgør de 3 byer et næsten samlet byområde med 110.000 indbyggere populært kaldet "trestad" på svensk.

En spændende oplevelse for alle er i sommermånederne at se når vandporte åbner på bestemte tidspunkter, og de mægtige Trollhätte-vandfald vælter frem. Tæt ved finder I også Kungsgrottan, Trollhättans egen gæstebog for kongelige besøg gennem tiderne. Hvis I derefter følger Göta Älv sydpå, kommer I til det smukke sluseområde. Her kan I se, hvornår både er 'sluses' op og ned Göta Älv eller besøge Kanalmuseet og lære mere om arbejdet omkring sluserne. Men glem ikke at beundre udsigten fra kobberklippen.

 

 

Galleri

Kort

Vis på kort